Vi har nogle beretninger skrevet af henholdsvis Karls far, Hans jørgen Nissen, og en beretning skrevet af Ellen. Dem kan du tilgå via menuen – når du har læst nedenstående….

I menuen kan du også finde en slægtsoversigt for hhv Ellens og for Karls forfædre og søskende, så du ikke farer helt vild i de mange navne.

Karl Frederik Nissen’s forfædre

Nedenstående udarbejdede jeg (Karl Vogt-Nielsen) i 2001 til familiekrønikken. Med hjælp fra min far, Magnus, samt onkel Alfred (Lilly´s mand) har vi fået lavet en slægtsoversigt, der fører denne del af familien tilbage til 1700-tallet, hvor vi kan spore vores bedstefars aner tilbage til tiden omkring stavnsbåndets ophævelse i 1788.

På dette tidspunkt var ”Mikkel” ladefoged (forvalter) på Bramminge Hovedgård og vi ved, at Mikkel – måske i forbindelse med stavnsbåndets ophævelse – byggede en gård i Nørå på et stykke jord, der var udstykket fra Hovedgården.

Mikkel blev gift – vi ved ikke med hvem – og han fik bl.a. i 1812 en søn, Niels Mikkelsen som ligeledes blev gift med een vi heller ikke kender. Den 6. marts 1837 får de datteren Ane Nielsdatter. De får også en anden datter, Dorthe.

Selvom stavnsbåndet var ophævet fortsatte hoveri-arbejdet i praksis. Ane og hendes forældre var hovarbejdere på Bramminge Hovedgård og her fandt Ane Nielsdatter så sammen med den 7 år ældre forvalter, Chresten Petersen. De blev gift og fik den 11. januar 1864 datteren Else Petersen – Karls mor.

Til historien hører også, at den anden datter, Dorthe, den 10. november 1868 blev gift med Morten Knudsen og de fik en datter som også hedder Ane. Hun blev gift med den velbeslåede Jørgen Gram, men ægteskabet var ulykkeligt og hun fik sig en elsker. Dette gjorde hendes far, Morten, så gal at han jagede elskeren på porten med pisken ( – og ikke som jeg skrev i første udgave, at det var datteren der blev jaget på porten!). Hvad der herefter skete med denne gren af familien fortoner sig i tågerne.

Mens Karls mormor Ane Nielsdatter og hendes forældre laver hoveriarbejde er der gang i storpolitikken i Sønderjylland længere sydpå. Spørgsmålet om Slesvig-Holstens tilhold til det danske Kongerige bølger frem og tilbage, og spidser til i 1830’erne og 40’erne. Fronterne mellem danskerne og tyskerne skærpes gennem oprettelse af lokale nationalistiske foreninger der kæmper for hver sin holdning:

1. Helstatsløsningen med udelt dansk monarki inkl. Holsten,
2. Danmark til Ejderen med en adskillelse af Slesvig-Holsten, og
3. Slesvig-Holstenismen som vil en selvstændig forfatning for de to hertugdømmer.

Et omdrejningspunkt var spørgsmålet om kongehusets arveret til Hertugdømmerne efter den herskende Kong Christian d. 8.

Uroen forplanter sig til de landspolitiske partier og forsamlinger, og danskheden sættes på den politiske dagsorden på godt og ondt. Kosovo-krisen på dansk! Med kongens pludselige død i 1848 bryder helvede løs. Treårskrigen kulminerer med slaget ved Isted, hvor 6.400 soldater slagtes.

På et tidspunkt før, under eller efter treårskrigen flygtede Hans Jørgen Jacob Nissen – der var født 12. juni 1828 i Sønderjylland (Strandelhjørn) på en større gård – nordpå til Kongeriget Danmark for at undgå preussisk militærtjeneste. Som i vore dage flygtede familier også dengang fra krig og elendighed. Vel ankommet til egnen omkring Brørup byggede han i Nyby i Gjerndrup Sogn en gård, hvor han sammen med konen Ane Isaksen den 9. januar 1859 fik sønnen Hans Jørgen Nissen – Karls far.

Hans Jørgen Nissen blev på et tidspunkt karl på Chresten Pedersens gård i Nørå og her lykkedes det ham at score datteren Else Petersen. De blev gift i 1885. Vi ved, at Else´s moster og onkel – ham Morten med pisken – var meget utilfredse med dette ægteskab, fordi Hans Jørgen ikke var rig.

I 1894 overtager Hans Jørgen gården fra sine svigerfar Chresten Petersen, og der indgås en 5 sider lang og meget detaljeret aftægtskontrakt, hvor Hans Jørgen betinger sig til årligt at levere alt fra 50 pund hvedemel, 2 tønder hvidt gulvsand samt sengehalm til 4 årlige kørsler til og fra Kirken.

Således rustet skruer vi tiden tilbage til krigen i 1864, og du er nu klar til at læse beretningen, hvor det første Hans Jørgen husker, er en episode han oplevede som 5-årig.

Ellen Daugaard og Buhl-slægten

Som Ellen skriver (se hendes beretning i menuen) er hun ud af en børneflok på 11, hvoraf de 2 døde som helt små.

Hendes mor, Dorthea er ud af en slægt, som der foreligger en del slægtsforskning omkring, og jeg vil i det følgende give et rids over hvad vi ser, når vi bevæger os bagud i historien.

Dorthea Marie Buhl var næstældste barn i en børneflok på 9. Født 1865 – død 1941. Hendes far var Knud Hansen Buhl, som Ellen ovenfor omtaler som bedstefar. Som det fremgår var fyldte han meget selv i Ellen´s liv og har gjort stort indtryk. Han ejede flere gårde: Højgaard i Bramdrup og Brejning Østergaard.

To af Dortheas søskende, nemlig Ellen Kirstine (“Stinne”) og Ane Marie Nikoline blev lærere eller gift med lærere (hhv. Gl. Sole skole og Andkær skovskole) hvilket sammen med f.eks. Ellens højskoleophold afspejler, at der var et stærkt ønske og interesse i familien for en vis form for uddannelse – også til kvinderne.

Knud Hansen Buhl – vores tipoldefar – er født i 1834 og døde i 1922. Han fik de 9 børn sammen med Mette Andersen der dog døde allerede i 1888 – i en alder af 48 – 3 år efter fødsel af deres sidste barn. Hendes tidlige død betød at mange af hans børnebørn, herunder Ellen, som ganske unge fungerede som hjælpere for ham – enten på gården Højgaard eller på Brejning Østergaard.

Knud var ligeledes ud af en børneflok på 9. Hans lillebror, Niels, var udover gårdmand også Landstingsmand. Hans lillesøster Kirsten Marie blev gift med proprietær Henrik Ravn Thorning, og det var dem og deres søn, Lauritz, der boede på Petersbjerggaard, hvor Ellen var i flere omgange som pige i huset – gården blev senere udstykket og nedrevet – dog blev stuehuset bevaret og flyttet til Den Geografiske Have i Kolding, hvor den i dag er restaurant. En af hans storebrødre, Mads Peter, drog til USA og blev farmer.

Knuds mor var Ellen Kirstine Micheldatter Buhl – født 1804 og død 1888 (samme år som Knuds kone). Hun var gift med Hans Pedersen – sognefoged og gårdmand på Højgaard, som Knud senere overtog. Også Ellen Kirstine – vi er nu nået til vore tip-tip-oldemor – var ud af en søskendeflok på 9 – hvoraf de 4 dog døde som spæde eller inden de blev 3 år. Hun var den ældste af den overlevende børneflok på 5.

Deres forældre var selvejergårdmanden Michel Madsen Schichballe Buhl – født 1750, død 1829. Han havde to koner, men fik alle børnene med nr. 2: Kirsten Pedersdatter Smed (1778-1829). Selvejergården var “Buhlsminde” (i Store Velling) der udgør et omdrejningspunkt i Buhl-slægten. Disse er således vore tip-tip-tip-oldeforældre og vi er nu nået tilbage i tiden til samme familieniveau som vi nåede på Karl Frederik’s side, hvor vi jo havde tip-tip-tip-oldefar Mikkel.

Jeg har set lidt på oversigterne og kan oplyse, at vi med udgangspunkt i Michel og Kirsten i dag hver har 465 “grand”-fætre og kusiner (plus det løse, da der er enkelte huller i materialet) som altså har dem som fælles tip-tip-tip-oldeforældre!

Men her stopper festen ikke. Vi kan nemlig gå meget længere tilbage, så vi fortsætter:

Michels far hedder Mads Nielsen Buhl – og det er også alt vi ved.

Hans far igen hedder Niels Madsen Buhl. Han har gård nr. 2 i St. Velling og dør i år 1707.

Hans far igen hedder det samme som sønnen – Mads Nielsen Buhl – og han lever i tiden omkring 1634-53 og har gård nr. 16 i Velling.

Den har han overtaget fra sin far, Niels Buhl, som lever i tiden omkring 1610-34.

Vi er nu nået til 7x tip-oldefar, og her hører sporet umiddelbart op. Men der findes et parallelt spor, som måske – måske ikke – fører sammen med Niels Buhl´s nogle generationer tidligere.

I området bor nemlig nogenlunde samtidigt Mads Jørgensen Bull og brødrene Christian og Hans. De har gårde i henholdsvis Nr. Bjert, Lilballe og Eltang.

Den geografistærke vil bemærke – hvad jeg selv måtte bruge et detaljeret kort til – at vi jo med alle disse stednavne befinder os i trekantsområdet Kolding, Fredericia og Vejle.

De tidligere nævnte navne som Brejning og Sellerup ligger tæt på Vejle i retning Fredericia. Velling (store og lille) er der flere af i Danmark, men her taler vi om Velling tæt ved Esbens gård i Klattrup midt mellem Vejle og Kolding. Og det parallelle spor omhandler en familie Bull – dog med “ll” i stedet for “hl” som har flere gårde lidt tættere ved Kolding (Nr. Bjært, Lilballe og Eltang ligger alle nord/nordøst for Kolding).

HVIS – og jeg understreger HVIS – vi nu leger, at der ER grene af samme familie kan brødrenes far f.eks. være bror til vor 7 x tip´s far. Hvis vi antager dette er tilfældet, ved vi om niels Buhl´s onkel (farbror) at han hedder Jørgen Bull og at findes i jordebogen fra 1573 i Nr. Bjært, hvor han har gård nr. 4 “Kobbelgaard” Han nævnes også 1610-13 og er gift med Sidsel. Sønnen Mads Jørgensen Bull overtager gården.

Jørgen Bull har en bror, Pouel Bull. I et brev fra Kristian d. 3. til lensmanden på Koldinghus skrevet i år 1558 fremgår det, at Pouel Bull sammen med en anden har brokket sig til kongen over, at lensmanden ikke – som det ellers er skik og brug – vil give dem fri olden til deres svin i kongens skove. Denne bror er den første “Bull” der findes i Eltang sogn og han menes at besidde gård nr. 1 i Nr. Bjært.

Går vi 20 år tidligere møder vi ham, som opfattes som fælles stamfader for Buhl-slægten i Eltang sogn og for den Buhl-slægt, der har udgangspunkt i Herslev sogn – Herslev ligger en spytklat syd for Velling (hvor vi jo tabte sporet bagud for vor 7 x tip, Niels Buhl).

Det er derfor ikke usandsynligt, at Hans Boll – som han hedder – og som er bosiddende i Skærup – en spytklat nord for Velling – kan betegnes som vor 9 x tip-oldefar.

Om Hans Boll ved vi, at han d. 14. september 1538 får stadfæstet en dom afsagt i Viborg Landsting over 24 mand, der har vidnet falsk imod ham, og d. 8. juni 1539 stævnes 8 mand for at have ført

falsk vidne mod ham – hvad sagen egentlig handler om melder historien desværre ikke noget om.

I året 1504 nævnes en Søren Boll som besidder af en gård i Vejlby ved Fredericia, og med hans far ender sporet – pudsigt nok i Velling!

Nemlig hos Nis (el. Niels) Boll, Velling i Smidstrup Sogn, der d. 26. maj 1489 sammen med 2 væbnere “og 6 velagte og trofaste Dannesmænd” fremstod på Holman’s herredsting og vidnede på deres gode “Tro og Sanden”, at de ikke havde hørt eller set, at nogen havde været på Holman’s herredsting, for at give “Last og Klage eller Kære” på det gods “Ribe Kapital” her i Mørkholt.

Således ender sporet der nu er blevet 512 år gammelt hos Nis Boll som en ikke usandsynlig kandidat til at være vores 11 x tip-oldefar. Uomtvisteligt er det dog, at når vi følger bedstemor Ellens spor bagud er vi dybt forankret i en lige linje ned i trekantområdets frugtbare muld som hel eller delvist selvejerbønder.

Og her slutter så den mere dybdeborende slægtshistorie. Du kan nu fx klikke ind og læse Ellens egen beretning i menuen.

På fotosiden er en række gamle fotos, hvor du bl.a. kan møde vores tip-oldeforældre Knud Hansen Buhl og Mette Andersen – samt deres gårde Højgård og Brejning Østergaard – samt deres børn og børnebørn, dvs. Ellen og hendes søskende