Her følger beretningen fra Karls far
Skrevet i 1941 da han var 82 år.
Jeg er Født paa Gjerndrup Hede 19. Januar 1859, hvor min Fader hafte en Hedelod som han selv byggede paa.
Det første jeg kand huske er krigen i 1864. Da hafte vi 2 Østerigere til inkvitering. Jeg kand tydelig huske at Tyskerne kom og tog den beste af vores Heste. Den vilde min Fader ikke af med. Han skulle saa med dem til Herregaarden Estrup, der skulle den afleveres. Men han stjal den fra dem og kom hjem med den om Natten. Han tør ikke blive Hjemme med den, men tog op paa Heden til en lille gammel Hus, hvor den blev til Tyskerne var reist.
Det var dårlige tider dengang – særlig i 1868 og 69. Det var tørre Somre, særlig 68. Jeg passede Køerne ude til Jul og fik dem ud først i Marts. Melk gav de ikke videre. Smør saa vi Børn ikke til. Jeg kan huske min Moder Kjernede Fløde i en Flaske. Hun syntes min Fader skulde have lidt Smør. Vi var 7 Børn der skulde noget til.
Jeg var 11 Aar da jeg kom i Skole og jeg har ikke været i Skole en Sommerdag. Vi var 90 Børn i en Klasse, men vi havde en god Lærer. Vi havde 5 kilometer til Skolen som vi gik i en par Jernskoede Træsko. Den gang var der ingen Cykle. Den første par Støvle fik jeg til min Konfirmation 1873.
Den gang gik der ingen Post paa Landet som nu. Der gik Kjørende Post fra Kolding til Varde som holt hver dag i hvor Kro og afleverede Postsagerne. Der skulle vi selv afhente dem. I 1874 kom Banen igennem fra Lunderskov til Esbjerg. Det var en storhed dengang. Jeg kan huske jeg var til Begravelse med min Bestefar Isak Isaksen 1871 (1875?) i Skolborg. Han blev Begravet paa Gjesten Kirkegaard. Dersom jeg huske rigtig var der 30 Vogne, men kun 4 elle 5 Fjedervogne. Resten var Kassevogne med agestole i. Dengang var der ikke mange det eiede en Fjedervogn. Jeg kan d huske jeg skulde ned til min Broder som var i Træskolære i Ferup. Jeg gik efter Bække til med Landevejen. Der kom en Mand kjørende i en Fjedervogn, jeg tog Hatten af for ham. Han bød mig op at Kjøre. Det var dejlig, jeg hafte aldrig kjørt i en Fjedervogn før.
Jeg har været mest hjemme og hjalp min Fader med at dyrke Hede og grave Mergel, grave Klyne (mosetørv). 1875 byttede min Fader Eiendom med en Gaar i Nøraa. Det var gamle Bygninger. Stor Aftegt. 3 Td Hartkorn Konge Kirketiden (= tiende) med 3 Tønder 4 Skjeppe Rug Aarlig som Præstetiden. Arialet var 60 Td. Land hvoraf de 20 var Hede og Eng. Resten var Ager, men det hafte aldrig faaet Mergel saa Avlen blev smaadt. Vi kjøbte en Mergelgrav 2 Kilometer borte. Dei var 4 Alen til Mergel, der var noget at tage fat paa for mig. Jeg sled i det baade tidlig og silde, men det gav gode Frugter.
Dengang Terskede vi vores Korn med Pleiel, da kjente vi ikke til Maskine. Naar jeg var ferdig med Terskning i Marts, gravede jeg Mergel i 2 Maaneder, saa kom jeg til at stryge Klyne til vi skulde slaa Gres i Engene. Det Brugte vi Leen til fra før Solopgang til Solnedgang. Det var lange dage. Maskine kjente vi ikke. Saa rev Høet sammen med Haandriver, det var besverlig. Det gik til paa samme maa-de med Høsten. Det hele blev Høstet med Le og stubene maate vi selv harke med en Slæberiver.
En dag jeg hafte strygen Klyne kom min Fader nær til mig at der var bud fra Holsted, at min Hafbroder som tjente i Brøns skulde møde dagen efter at modtage nogle Penge fra Overformynderiet efter hans Fader: Du komme til at tage med Taaget til Ribe i Aften og gaa ud til ham i Nat, jeg gik saa til Bramming og fra Ribe til Synnener i Brøns Sogn og fik min Broder op af Sengen. Jeg fik noget at Spise og saa vandrede vi til Ribe og tog med Morgentoget hjem. Det var cirka 7 Mil at gå efter en lang dag i Mosen. Da var jeg ogsaa Træt. Jeg gik 1 Mil i timen.
1885 blev jeg Gift med Else Pedersen, datter af Gaardeier Chresten Pedersen, Nøraa. Jeg var Karl der. Det var ikke let, der var en stor Aftegt paa Gaarden foruden mine Svigerforældre, som ogsaa var ved at blive gamle. Vor Besetning bestod af 7 Køer, 10 ungkreaturer og Kalve, 2 Heste, 3 Svin, nogle Faar og Høns. De 3 Svin hafte vi i den gamle Stald i en Bos. Hønsene var oven over Svinene. I flere Aar hafte vi kun 3 Svin om Sommeren, 1 om Vinteren som var Griseso. Af Grisene solgte vi de 2, den 3. tog vi til Griseso, den gamle slagtede vi.
Min Svigerfader hafte meget løsgjeld. Den gang jeg blev Gift vilde Folk have deres Penge. Han laante saa 10.000 kroner i Vest- og Synder(jyske) Kreditforening. Det slog ikke nær til. Vi maate saa laane resten i Bank og Sparekasse. Vores Aftægtsfolk Døde 9 Aar efter vi blev Gift 1892. Det lindrede paa Gaardens udgifter. Saa flytede mine Svigerforældre over i Aftegtsbolig, men jeg fik først Gaarden 1897.
Samme Aar blev jeg valgt ind i Sogneraad af de Højest beskattede i Sognen. Jeg sad i Sogneraad i Tyve aar. 1898 blev jeg Takseringsmand for Vest- og synderjysk Kreditforening i Ringkøbing. Det har jeg været til 1937. Jordboniteringsformand i Bremminge Sogn fra 1900 til 1930. Vurderingsmand til Eiendomskyld fra Lovens ikræfttræden 1909 til 1936. Kirkeværge i 25 Aar. Kirkeverge i 25 Aar, i Meninghedsraad i 4 Aar, i Skolekomesion i 15 Aar, Ligsynsmand i 25 Aar. Snefoged og Skorstenskige i nogle Aar. Forligsmægler imellem Tyende og Husbond i 29 Aar. I Bestyrelse og Formand i andelsmeieri først i Aalbek Meiieri 15 Aar. Derefter i Bramminge i 6 Aar.
Vi hafte en Hedelod paa 16 Tøndeland som er 3 Kilometer fra Gaarden. Den vilde jeg have dørket op. Jeg fandt Mergel derude. Det var 4 Alen. Til det først kastede vi en lille grav for at se hvor meget der var. Saa kastede jeg en Kretgrav, hvor jeg selv Kretede (med trillebør) 800 Læs Mergel opaf. Jeg lod en Mand i Torp faa det halve Mergel. Han grevede og jeg Kretede det op. Vi begynte Kl. 6 om Morgenen og blev ved til Solen gik ned. Det var en lang dag. Jeg Krellede 6 Alen i veir. Det kunde jeg nok, men gaa hjem om Aften, det var Streng. Hafte jeg da haf en Sykkel det kjente vi ikke til da maate vi gaa paa vores Ben.
Vi blev ferde med Mergelgravning til jeg skulde til at slaa gres i Engen. Det brugte vi Leen til. Dengang hafte vi ingen Slaamaskine. Jeg begynte Kl. 3½ om Morgenen, da var det lettest at slaa, og til Kl. 10 om aften. Naar veiret var godt rev vi Hø om dagen. Det var med Haandkraft. Dengang hafte vi ingen Hesteriver. Først vente vi det saa tog vi hjem til Middag. Hestene lod vi staa for Vognen til vi hafte spist. Saa kjørte vi ned og slog Gresset ud. Saa soved vi til Middag 1 Time saa begynte vi at Rive med hånd kraft. Det var sendt vi ref imellem til Kl. 10 Aften. Det var lange dage.
Da vi blev ferdig med Høet begynte vi med Korn. Det høstede vi ogsaa med Leen. Naar vi var ferdig med Høstarbeide skulde jeg til at Terske Sæderug med Pleilen. Vi hafte ingen Maskine dengang. Vi skulde ogsaa aflevere 3½ tynde Rug i Konge og Kirke tiende. Det skulde jeg ogsaa have tersket, det skulde leveres til Bramminge Hovedgaard til Mikkelsdag. Naar vi var ferdige med at saa Byg og hafte Kartoflerne oppe Terskede jeg en ½ trave Korn om Morgenen før jeg Røgtede. Saa røgtede min Svigerfar resten af dagen og jeg Pløiede til jeg var ferdig med Vinterpløining. Saa hafte jeg Vinteren at Terske i. Der skulde ogsaa tages Tag af til at Tege Husene med *). Jeg vilde gerne være ferdig med Terksning til først i Marts. Saa plantede jeg 1½ Tønde Land med Grand inden Foraarsarbeide.
1903 Kjøbte jeg 25 Tønde Hede 4 kilometer borte som jeg nogle aar efter fik 800 kubikmeter Mergel til. Saa fik vi travl med Dyrke Heden. Mine Sønner var Bleven Voksen imidlertid. De var megen flinke til at dyrke Heden. Mergelen kostede 1500 kroner. Jeg lod 5 Tønde Land Dreine. Det kostede 1000 Kr. Jeg har solgt 5 Tønde Land for 1000 Kroner, 1 for 100 Kr., resten har vi udlagt til Gresning.
For 10 Aar siden fik min Søn Aksel Nissen Gaarden. Da var der 12 Køer, 25 ungkreaturer og Kalve, 4 Heste, nogle Svin og Faar og Høns tilligemed en del Maskine som jeg hafte anskaffet.
Min Hustru Else og mig hafte det rigtig godt i de første Aar, men saa blev hun Tunsinde. De 4 gamle hafte vel nok noget skyld deri. De var meget aparte at være sammen med. Lægen vilde have hinde på Sindsygeanstalt på Midelfart. Der var hun en tid. Jeg var ovre at se til hinde. Hun sagte her kand jeg ikke blive rask. Hun Tigede mig for at komme hjem. Jeg tog hinde saa hjem, men det var ikke godt i førstningen, smaa Børn hafte vi og Gamle folk.
Det var strenge tider for os til 1896 da blev hun rask og var det i 12 Aar. Det var den Lykkeligste tid i min Ægteskab da hafte vi det rigtig godt, men saa var det ogsaa daarlig igjen. Hun klagede og Græd og var saa ilde tilfreds. Hun sagde hun kunde merke det vilde blive daarlig med hindes forstand. Jeg Trøstede hinde det beste jeg kunde, men dette hjalp ikke, det blev daarligere med hinde. En dag var hun ved at Omkomme men blev forstyrret deri. Vi sinte saa bud til Ribe efter Sygevognen til hinde. Hun kom saa paa Sygehus i Ribe. Der var hun i cirka 4 Maaneder. Det kostede 9 Krone pr. Dag det kostede vaagekune ved hinde om Natten. Vi var ikke i nogen Sygekasse saa jeg maatte selv betale.
Hun kom saa Hjem, men det var ikke godt. Saa talte Presten med os om at hun skulde over paa Skosborg Sanitoriom ved Købinghavn, der det skulde nok være godt for hinde. Der var hun sa ovre i tre Maanede, dette matte jeg selv betale. Det kostede 8 Kroner pr. dag. Saa kom hun hjem igjen, men det var ikke bleven bedre. Hun var saa hjemme en tid, saa kom hun ud paa Varde Sygehus. Der var hun seks Maanede. Det kostede 5 Kr. pr. dag, det maatte jeg selv betale. Overlægen sagte til mig: Tag hinde Hjem og lad hinde blive Hjemme. Det gjorde jeg saa, men det var ikke godt med hinde. Vi hafte hinde en tid paa SantJosef hospital i Esbjerg og hos to Sygeplejerske i Bramminge. Kom saa hjem igjen og blev nogenlunde rask en tid, men saa tog Sygdommen til og det ente med Døden den 24. Februar 1936 – 72 Aar gammel.
Vi har haft 9 Børn, deraf er de 4 Døde. En dreng døde 1899 – 8 Aar gammel. En Pige Døde 1904. En Søn døde samme gang, der var 5 dage imellem. Han var 19 Aar. De døde alle 3 af Strughoste og Halssyge. En Datte Døde 1934 – 38 Aar. Hun hette Alma (?) Hun Døde af Hjerneblødning. Hun var Syg i to Døgn. De 5 af mine Børn har været paa Høiskole som jeg har betalt for da jeg ikke fik Hjelp til dem.
Jeg haft god held med mig, med min Kreaturbesetning. Jeg haft en Ko som jeg dreiede Kalvene af til jeg fik en god sund besetning af, som jeg hafte meget fornøielse af. Jeg fik altid en stor Pris for dem jeg solte, jeg kunde selge dem med garanti.
Det som jeg har haft størst glæde af er vore Børn. De har været ualmindelig Flinke alle. Jeg gjør ikke nogen forskel paa dem, det har jeg ingen grund til og jeg Takke dem Hjertelig for deres godhed og kerlighed til baade mig og deres Moder som holt saa meget af eder.
¤
*) lave stråtag af rughalm, der ikke må knækkes – trækkes gennem en form for karte-bræt, hvorved det tærskes skånsomt.